HPFI, RCD og kombiafbrydere
Test fejlstrømsafbryderen to gange om året
Testknappen viser, om fejlstrømsafbryderen kan koble strømmen fra. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler en test to gange om året.
Læs hvordan testknappen brugesViden
Forstå anlægget. Se, hvad du selv kan gøre sikkert.
Artiklerne samler myndighedsråd og producenternes anvisninger i et sprog, der er til at handle på. Intervaller afhænger altid af det konkrete anlæg og dets manual.
Elsikkerhed
Test og synlige tegn omkring boligens og bygningens elinstallation.
Når HPFI-relæet slår fra
HPFI-relæet slår fra: Sådan finder du fejlen
Slår HPFI-relæet fra, er der som regel en fejl i et apparat eller i installationen. Med tavlens egne afbrydere kan du ofte finde gruppen og apparatet uden at åbne noget.
Læs hvad du gør, når HPFI-relæet slår fraNår sikringen springer
Sikringen springer: Overbelastning eller fejl?
En sikring springer, når der løber for meget strøm i gruppen. Det skyldes oftest for mange apparater på én gang, men kan også være en kortslutning i et apparat eller i installationen.
Læs hvorfor sikringen springerEltavlens dele
Forstå din eltavle: HPFI, kombiafbryder og automatsikring
Eltavlen er fuld af afbrydere med forkortelser. Her er de vigtigste, hvad de beskytter mod, og hvordan du kender dem fra hinanden.
Læs hvad komponenterne i eltavlen hedderMærkning af eltavlen
Mærkning af eltavlen: Grupper og HPFI
En mærket tavle gør det nemt at finde en fejl, slå den rigtige gruppe fra og teste HPFI-relæet. Mangler mærkningen, er det arbejde for en elinstallatør at lave den.
Læs hvorfor eltavlen skal være mærketAdvarselstegn ved eltavlen
Varme, lugt eller misfarvning ved eltavlen
Varme, lugt af brændt, knitren og misfarvning er tegn på, at noget i installationen er overbelastet eller løst. Det skal tages alvorligt.
Læs hvilke advarselstegn du skal reagere påGammel eltavle
Gammel eltavle: Tegn på, at den bør gennemgås
En gammel eltavle kan sagtens virke, men den mangler ofte den beskyttelse, nyere tavler har. Her er tegnene på, at en elinstallatør bør se på den.
Læs hvornår en gammel eltavle bør gennemgåsElinstallationsrapporten
Elinstallationsrapporten: Hvad betyder symbolerne?
Ved køb og salg af bolig gennemgår en autoriseret elinstallatør installationen og laver en elinstallationsrapport. Her er, hvad de fire symboler betyder, og hvad du gør bagefter.
Læs hvad symbolerne i elinstallationsrapporten betyderEfter en strømafbrydelse
Efter en strømafbrydelse: Det skal du tjekke
Når strømmen kommer igen, er der nogle ting, du bør tjekke: om afbryderne i tavlen er slået til, om køleskab og fryser har holdt kulden, og om apparater starter som de skal.
Læs hvad du tjekker efter en strømafbrydelseHFI- og HPFI-relæer
HFI eller HPFI? Sådan ser du, hvilken du har
Et HFI-relæ er den ældre type fejlstrømsafbryder. Det reagerer ikke på alle de fejlstrømme, der kan opstå i en moderne bolig. Her kan du se, hvordan du kender forskel, og hvornår du bør få en elinstallatør til at se på det.
Læs forskellen på et HFI- og et HPFI-relæSkruesikringer
Skruesikringer: typer og farvekoder
Ældre tavler har skruesikringer i stedet for automatsikringer. Farven på sikringen viser, hvor mange ampere den er til. Her kan du se typerne og farvekoderne.
Læs hvordan du aflæser en skruesikringElinstallationsrapport
Elinstallationsrapporten er en stikprøve: Det dækker den, og det dækker den ikke
Elinstallationsrapporten ved hushandel er en visuel gennemgang, hvor elinstallatøren kun skiller nogle af installationens dele ad. Her kan du se, hvad den dækker, hvad den ikke dækker, og hvad det betyder for dig som køber.
Læs hvad elinstallationsrapporten dækkerStød fra el
Har du fået stød? Det skal du gøre
Et stød fra en stikkontakt, en ledning eller et apparat kan give skader, som først viser sig senere. Her kan du se, hvad du gør med det samme, hvorfor du skal kontakte en læge, og hvordan du finder årsagen.
Læs hvad du gør, når du har fået stødIndeklima og varme
Vedligehold, filtre og almindelige tegn på, at et anlæg kræver opmærksomhed.
Ventilation med varmegenvinding
Skift filter efter anlæggets egen plan
Et snavset filter kan mindske luftskiftet og belaste anlægget. Det rigtige filter og interval står i manualen eller vises af anlæggets filteralarm.
Læs om filtre og almindeligt tilsynVarmepumper
Vedligehold varmepumpen efter type og model
Luft/luft, luft/vand og jordvarme kræver forskellig opmærksomhed. Hold øje med driften, og udfør kun de brugeropgaver, manualen beskriver.
Læs om filtre, udedel og serviceVandbåren gulvvarme
Reagér på termostatens batteri- og fejlmeldinger
Trådløse rumtermostater melder selv lavt batteri eller mistet forbindelse. Batteritype, levetid og nulstilling afhænger af styringen.
Læs om termostater og kolde rumServiceeftersyn af varmepumpe
Serviceeftersyn af varmepumpe: Det bør teknikeren tjekke
Et serviceeftersyn bør også se på, om varmepumpen kører energieffektivt. Byggeri og Energi har lavet serviceskemaer, der viser, hvad teknikeren bør gennemgå.
Læs hvad et godt serviceeftersyn af varmepumpen omfatterNy varmepumpe
Ny varmepumpe: Sådan får du den største besparelse
En ny varmepumpe sparer kun det, den kan, hvis vanerne følger med. Her er de vigtigste råd fra Byggeri og Energi om temperatur, fremløb og bimåler.
Læs gode vaner, når du har fået varmepumpeTjekliste til varmeanlægget
Tjekliste: Varmeanlægget i huset
Mange fejl i varmeanlægget kan findes uden værktøj: et forbrug, der stiger, en termostat, der har sat sig, eller en pumpe, der kører hele døgnet. Her er en tjekliste efter Byggeri og Energi.
Læs en tjekliste til husets varmeanlægEnergi og opladning
Sikker observation og dokumentation omkring energianlæg og opladning.
Solceller og inverter
Hold øje med inverter, kabler og synlige skader
Solcellepaneler producerer jævnspænding, når solen skinner. Du kan følge produktionen og se efter skader, men arbejde på kabler, stik og inverter hører til fagfolk.
Læs om sikkert tilsyn med solcellerBatterilager
Reagér på varme, lugt og skader fra batterilageret
Et stationært batteri skal stå og bruges efter producentens krav. Unormal varme, lugt, deformation, røg eller skade kræver afstand og hurtig handling.
Læs om sikker observation af batterietLadestander
Se efter fejl på ladeboks, kabel og stik
En ladeboks belaster installationen i lang tid. Se efter skader og fejlstatus, brug aldrig forlængerledning, og følg producentens testanvisning.
Læs om sikker opladning og tilsynTarifsikring og store forbrugere
Ladestander og varmepumpe: Kan din tarifsikring klare det?
Ladestandere og varmepumper bruger meget strøm i lang tid. I mange eksisterende boliger er det tarifsikringen, der sætter grænsen. Her kan du se, hvad du har ret til, hvad en udvidelse koster, og hvad du kan gøre i stedet.
Læs om tarifsikringen kan klare en ladestander eller varmepumpeHverdagens anlæg
Modelafhængig rengøring, sliddele og servicehistorik.
Kaffe- og espressomaskiner
Følg maskinens beskeder om rengøring og afkalkning
Mælkesystem, bryggeenhed, vandfilter og afkalkning har forskellige planer. Følg maskinens tæller og manual i stedet for ét fælles interval.
Læs om rengøring og afkalkningRobotplæneklipper og robotstøvsuger
Lad model, slid og driftstid styre vedligeholdet
Knive, børster, filtre, sensorer og dock slides forskelligt. Brug modelmanualen, appens tilstandsbesked og den faktiske brug i stedet for et opfundet fælles interval.
Læs om robotters sliddele og rengøringBrandsikring
Overblik over eget tilsyn, service og den dokumentation, bygningen kræver.
Røgalarmer i boligen
Test røgalarmen, og reagér på dens bip
En røgalarm kan kun advare dig, når den virker. Test den mindst én gang om året, reagér på opmærksomhedsbip, og følg altid anvisningen for den konkrete alarm.
Læs om test og batteriskiftBrandsikring i bygninger
Find DKV-planen, før du planlægger brandkontroller
Branddøre, flugtvejsbelysning, ABA, sprinkler og røgkontrol har forskellige krav. Bygningens branddokumentation og DKV-plan afgør hvem, hvad og hvornår.
Læs om egenkontrol, service og akkrediteret kontrolDKV-planen
Hvad er en DKV-plan?
DKV står for drift, kontrol og vedligehold. Planen beskriver, hvordan bygningens brandsikkerhed holdes ved lige i hele bygningens levetid: hvem der har ansvaret, hvad der skal kontrolleres, og hvor ofte.
Læs hvad en DKV-plan er, og hvem der skal have énDriftsansvarlig i DKV-planen
Ejer, driftsansvarlig og instruktion af personalet
DKV-planen beskriver, hvem der har ansvaret for bygningens brandsikring, og hvad den driftsansvarlige skal sørge for. Her er opgaverne og kravene til instruktion af personalet.
Læs hvem der har ansvaret for brandsikringen i hverdagenTerminsskema i DKV-planen
Terminsskema: Kontrol og funktionsafprøvning af brandtekniske anlæg
Terminsskemaet i DKV-planen viser, hvor ofte hvert brandteknisk anlæg skal kontrolleres, serviceres og funktionsafprøves, og hvem der må gøre det.
Læs hvor ofte og af hvem brandtekniske anlæg skal kontrolleresLogbog efter DKV-planen
Logbog: Sådan dokumenterer I kontrollen af brandsikringen
Kontrol, eftersyn og vedligehold af brandsikringen skal kunne dokumenteres. Her er kravene til logbogen, og hvor længe den skal gemmes.
Læs hvad logbogen skal indeholde, og hvor længe den gemmesPassiv brandsikring
Passiv brandsikring: Det årlige eftersyn
Branddøre, brandadskillelser og brandtætninger virker uden strøm, men kun hvis de er intakte. BR18-vejledningen kræver, at de efterses mindst én gang om året.
Læs det årlige eftersyn af branddøre og brandadskillelserFejl på brandtekniske anlæg
Når brandalarm eller nødlys fejler: Kompenserende tiltag
Fejler et anlæg, der skal beskytte personer, skal fejlen udbedres hurtigst muligt, og der skal sættes kompenserende tiltag i gang imens. Ellers må lokalerne ikke bruges.
Læs hvad I gør, når et brandteknisk anlæg er ude af driftFlugtvejsplaner
Flugtvejsplan og pladsfordelingsplan: Hvornår skal den hænge?
I forsamlingslokaler, butikker og skoler med mange mennesker skal der hænge en plan, der viser flugtvejene og hvor mange personer, der må være i lokalet. Her er reglerne.
Læs hvornår der skal hænge en flugtvejsplan eller pladsfordelingsplanFlugtvejsbelysning
Flugtvejsbelysning: Hvor den kræves, og hvordan den skal se ud
Flugtvejsbelysning er de lysende skilte over udgange og døre, der viser vejen ud. Her kan du se, hvor den kræves, og hvad den driftsansvarlige skal holde øje med.
Læs hvor der skal være flugtvejsbelysningNød- og panikbelysning
Nød- og panikbelysning: Test og eftersyn
Panikbelysning tænder ved strømsvigt, så man kan finde vej ud. Anlægget skal kontrolleres hver måned, testes hvert halve år og efterses af fagfolk med faste mellemrum.
Læs hvordan nød- og panikbelysning testesBrand- og evakueringsinstruks
Brand- og evakueringsinstruks: Hvad skal den indeholde?
En brand- og evakueringsinstruks fortæller kort, hvad man gør, hvis det brænder: varsle, alarmere, evakuere, slukke og informere brandvæsenet. Her kan du se, hvornår den kræves, og hvad den bør indeholde.
Læs hvad en brand- og evakueringsinstruks skal indeholdeABA-anlæg
ABA-anlæg: Månedligt eftersyn og årlig funktionsafprøvning
Et automatisk brandalarmanlæg (ABA) skal efterses hver måned af den driftsansvarlige, serviceres hvert år af et ABA-installationsfirma og funktionsafprøves hvert år af et akkrediteret inspektionsorgan.
Læs hvad der skal kontrolleres på et automatisk brandalarmanlægSprinkleranlæg
Sprinkleranlæg: Ugentlig kontrol og årligt eftersyn
Et automatisk sprinkleranlæg (AVS) har den tætteste kontrol af alle brandtekniske installationer: pumper og ventiler hver uge, eftersyn hvert kvartal og hvert år samt inspektion af tryktanke og reservoir.
Læs hvad der skal kontrolleres på et sprinkleranlæg hver ugeBrandventilation og røgudluftning
Brandventilation og røgudluftning: Eftersyn
Brandventilation (ABV) og røgudluftning skal fjerne røg ved brand. BR18-vejledningen beskriver et månedligt eftersyn af selvstændige ABV-anlæg og et årligt eftersyn af alle typer.
Læs hvordan brandventilation og røgudluftning eftersesSlukningsudstyr
Håndildslukker, slangevinde og brandtæppe: Eftersyn
Håndildslukkere, slangevinder, brandtæpper og branddasker skal efterses hver måned og hvert år. Håndildslukkere skal desuden trykprøves hvert 5. eller 10. år.
Læs eftersynet af håndildslukkere, slangevinder og brandtæpperDrift og dokumentation
Driftsjournal og den dokumentation, andre spørger efter.
Digital driftsjournal
Hvad skal en driftsjournal indeholde?
En driftsjournal er historikken for en installation: hvad der er kontrolleret, hvad der har fejlet, og hvem der har udbedret det. Her er, hvad den bør indeholde, og hvornår den er et krav.
Læs om indholdet i en driftsjournalDokumentation af elinstallationen
Sådan samler du dokumentationen for elinstallationen
Når installatøren, forsikringen eller en køber spørger, er det rart at have papirerne samlet. Her er de dokumenter, der typisk hører til en elinstallation, og hvor du finder dem.
Læs om dokumentation af elinstallationenForsamlingslokaler
Driftsjournal og eftersyn i forsamlingslokaler
Er et lokale indrettet til flere end 150 personer, skal der føres en driftsjournal, og elinstallationerne skal kontrolleres hvert andet år. Her er, hvad det betyder i praksis.
Læs om driftsjournal i forsamlingslokalerEfter huskøb
Har du købt hus? Tjekliste for el og installationer
Når du har fået nøglerne, er det en god idé at lære husets eltavle og installationer at kende og samle papirerne. Her er en tjekliste for den første dag, den første måned og det første år.
Læs hvad du skal tjekke, når du har købt husÅrshjul for boligen
Årshjul for boligen: Hvad skal tjekkes hvornår?
Et år i boligen har nogle faste dage, der er lette at huske: tidsskiftet to gange om året og Nordisk RøgalarmDag 1. december. Her er et årshjul for el, røgalarmer og husets anlæg.
Læs hvad du skal tjekke i løbet af åretEnergieffektiv drift
Energieffektiv drift af tekniske anlæg i erhverv
Varme, ventilation og belysning, der ikke bliver vedligeholdt, bruger for meget energi og giver dårligt indeklima. Her er tegnene og en enkel metode efter Byggeri og Energi.
Læs hvordan fast vedligehold og måling sparer energi